velkommen til bevægelseshuset siala
Vi er glade for, at du har lyst til at være medlem og blive en del af fællesskabet i huset.
Herunder følger lidt praktiske ting, som du bedes være opmærksom på:
- Du skal have en nøglebrik for at komme ind i Siala. Der er et depositum på 50 kr. pr. nøglebrik. Betaling af depositum sker nederst på siden her. Så snart du har betalt depositummet gør vores daglige leder, Mette, nøglebrikken klar til dig. Du modtager en mail så snart den er klar. Har du spørgsmål kan du kontakte Mette på 44408002 eller på mail mettesolveig@siala.one.
- Siala har en husorden og et sæt vedtægter, som du bedes læse.
- Som medlem i Siala kan du benytte huset, også når der ikke er hold. Nyde en kop lækker urtete, meditere i en af salene, finde ro og bare være, alene, eller sammen med andre medlemmer. Du er velkommen i huset mellem kl. 06-22 hver dag.
- Som medlem får du 10% rabat på behandlinger – fremvis blot dit gyldige medlemsskab.
- Når du kommer før et hold, skal du tjekke dig ind på ipad’en.
- Hvis du har lyst kan du melde dig ind i Sialas medlemsgruppe på Facebook, som er til for at holde kontakten og vidensdele medlemmer, undervisere og behandlere imellem.
Du kan følge Siala på Facebook, Instagram og på hjemmesiden.
Er du endnu ikke tilmeldt Sialas nyhedsbrev, kan du tilmelde dig via hjemmesiden.
Se også det aktuelle skema og kommende events.
Siala er en medlemsdrevet forening, hvor vi arbejder i forskellige kredse – dem kan du læse mere om her. Som medlem er du automatisk medlem af Medlemskredsen, hvor du har mulighed for at være med til at udvikle og forme Siala med nye aktiviteter, der ligger inden for Sialas vision.
Medlemskredsen afholder løbende møder, hvor der lyttes til medlemmers ideer og ønsker, og hvor der nedsættes underkredse (det kan f.eks. være en indretningskreds, udearealskreds osv.).
Du er også velkommen til at kontakte Medlemskredsen direkte på svaerke56@gmail.com.
Hjertelig velkommen i Siala-fællesskabet. Vi glæder os til at være sammen i og om Siala.
Kærlig hilsen
Medlemskredsen