Sialas kredse
Siala drives efter sociokratiske principper, som sikrer medindflydelse og medejerskab for alle.
I praksis betyder det, at Siala er organiseret i forskellige arbejdsgrupper eller “kredse”, der hver især varetager konkrete opgaver. Disse kredse kommunikerer tæt og træffer i fællesskab beslutninger ud fra husets vision og værdier.
Hovedkredsen
Hovedkredsen består af en repræsentant fra hver datterkreds. Hovedkredsens opgave er at sikre Sialas rammer for bevægelse og arrangementer. Derigennem er huset med til at fremme sundhed, dialog og fællesskab hos naboer og lokalsamfund, understøttet af datterkredsene.
Behandlerkredsen
Behandlerkredsen består af behandlere tilknyttet Siala. Behandlerkredsen har til formål at skabe et fællesskab, hvor behandlerne kan sparre med hinanden, sikre at alle behandlere bliver hørt, samt skabe gode, rummelige og lige forhold for behandlerne i Siala.
Behandlerkredsen søger at udvikle Siala og arbejde for at gøre Siala til et rart og attraktivt sted, sammen.
Lokalkredsen
Lokalkredsen har til formål at sikre lokal forankring og sikre at lokalområdet inddrages og involveres samt at udbrede Sialas vision. Ønsket er at Siala kan sameksistere med øvrige aktiviteter i lokalområdet og være en positiv tilføjelse til Hvalsø og omegn. Lokalkredsen står derfor for kontinuerlig dialog med lokalområdet.
medlemskredsen
Medlemskredsen arbejder målrettet på at skabe en velkommende atmosfære i Siala, hvor alle føler, at de kan bidrage til fællesskabet. Med fokus på samskabelse vil kredsen være lydhøre og lade aktiviteter og ideer udspringe af husets brugere og fra lokalområdets ønsker, og på den måde udgør medlemskredsen Sialas hjerte og kerne. Kredsen søger at udvikle et solidt fællesskab, hvor medlemmer engagerer sig aktivt.
underviserkredsen
Underviserkredsen udgøres af alle undervisere i Siala og søger at skabe et underviserfællesskab, hvor underviserne kan sparre med hinanden, sikre at alle undervisere bliver hørt, skabe gode, rummelige og lige forhold for underviserne i SIALA, samt at skabe sammenhængskraft i det ugentlige skema med henblik på udbud og efterspørgsel.
Kredsen søger at udvikle et solidt fællesskab med plads til alle, som søger at udvikle Siala og arbejde for at gøre Siala til et rart og attraktivt sted, sammen.
Økonomikredsen
Økonomikredsen har til formål at skabe en bæredygtig økonomi, der tilgodeser medlemmer, behandlere, undervisere og den daglige drift af huset, samt at udvikle Sialas forretningspotentiale.